Artikel

Afrapportering sikrer overblik hos Videbæk Energiforsyning


Overblik, reagering på fejl i tide og en stabil forsyningssikkerhed er nogle af resultaterne, som Videbæk Energiforsyning har fået, efter at BL Termografi har efterset netværk af kabelskabe

Fibertekniker på græs

På forkant med fejlene

Da Videbæk Energiforsyning stod over for en termografering af deres 740 kabelskabe fordelt over hele Videbæk, landede opgaven hos BL Termografi. ”Vi termograferer hele elskabsnetværket med nogle års mellemrum, så vi har muligheden for at udbedre eventuelle fejl, inden de udvikler sig til noget alvorligt”, fortæller Jan Grarup, direktør i Videbæk Energiforsyning.

Han kiggede på sammenhængen mellem pris og kompetencer, da samarbejdspartneren skulle vælges, og her matchede BL Termografi behovet.

”Vi havde brug for en partner, der kunne løse opgaven effektivt, og som kunne levere resultaterne til os på en god og overskuelig måde – og der har BL Termografi levet op til forventningerne”
Jan Grarup Direktør, Videbæk Energiforsyning
Termografering

Termografering og visuelt eftersyn i ét

BL Termografi påbegyndte opgaven i foråret, og med hensyn til vind og vejr blev de 740 kabelskabe efterset løbende henover sommeren.

”Vi tog afsæt i Videbæk Energiforsynings egne tegninger, der viste hele byen og placeringen af hvert enkelt elskab. Og så var det bare at gå i gang”, forklarer Morten Glien Nielsen, termografioperatør i BL Termografi.

Hvert enkelt kabelskab blev efterset med en termografering, der spottede udslag på varmen og registrerede de termiske fejl. Derudover sørgede BL Termografi for at lave et visuelt eftersyn. Var der fejl og mangler som for eksempel ødelagte låger eller revner, blev dette også registreret og affotograferet.

Struktureret afrapportering giver overblik

De termiske og visuelle fejl blev samlet i en afrapportering, hvor Videbæk Energiforsynings egne tegninger igen dannede grundlaget for BL Termografis arbejde. Og her blev der gået systematisk til værks. Hvert kabelskab på kortet blev markeret med en farve, der afslørede skabets tilstand. En grøn markering betød et fejlfrit skab, en blå markering betød en termisk fejl, mens en orange markering pegede på en fysisk fejl. De fysiske fejl blev derudover bakket op med et fotografi af fejlen og et notat, der kædede kabelskabet sammen med det korrekte fotografi.

Overblik over de eftersete fejl

Alle fejl som BL Termografi fandt blev til sidst samlet i en rapport til Videbæk Energiforsyning.

”Vi har fået rapporteret data og fejl på en meget struktureret måde, som har været helt uundværlig for os. Det har givet et virkelig godt overblik og gjort det nemt at gå til efterfølgende, når fejlene skulle udbedres”
Jan Grarup Direktør, Videbæk Energiforsyning

Download vores Videbæk Energiforsyning Case

Du kan læse om vores case og downloade den - klik på casen nedenfor.

Snakker I Telefon

Skal vi tage en snak om dine behov?

Vores reception kan viderestille dig til den rette person. Ring til os på 7266 7000 eller skriv til elcon@elcon.dk.